Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn (SFHO) har fået deres digitale medier opdateret. Derfor er der også nyt layout og ny platform på deres hjemmeside. Ligesom adressen er ændret fra den gamle webadresse til den nye, som hedder www.sfho.dk.
– En af de vigtigste ting, som det gamle site ikke havde, og som vi virkelig har manglet, er fangstrapportering samt statistikker over fangster i vores fiskevande. Det er der nu rådet bod på med en aftale på plads med DTU, som velvilligt og helt gratis stiller deres fangstjournal til rådighed for vores medlemmer. Noget vi sætter utrolig stor pris. Vi er ret sikre på, at medlemmerne også vil glæde sig over, at dette nu er tilgængeligt, så vi alle kan følge med i, hvad der bliver fanget i foreningens fiskevande. DTU Fangstjornalen kan tilgås direkte fra forsiden af hjemmesiden under Fangster. Der er en udførlig instruktion på, hvordan man logger dig ind og registrerer fangst fra Uggerby Aa, Varbro Aa og Guldager Sø, fortæller
.Han oplyser endvidere, at Skjern Aa sammenslutningen, Holstebro og Omegns fiskeriforening samt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening bruger denne service fra DTU, så fangstjournalen er gennemprøvet og testet i flere år, så foreningen er helt sikker på, at det nok skal fungere hos SFHO.
– Ligeledes må vi erkende, at vi er blevet færre og færre medlemmer i foreningen, og vi må sørge for, at folk nemmere kan få fat på os, så vi bedre kan præsentere det produkt, vi har i foreningen. Vi håber og tror på, at denne satsning gerne skulle gøre det nemmere at blive medlem, se fangster og andre aktiviteter, som vi afholder i SFHO, så vi gerne skulle kunne vokse lidt i medlemsantal. Det trænger vi nemlig til., tilføjer
– Den anden ting, den nye platform tillader os, er at opdatere nemt og enkelt, uanset hvad der skal opdateres. Den gamle side var utrolig tung at arbejde med, og man måtte ustandselig tjekke det, man var i færd med at opdatere. Bare det at lægge billeder ind, kunne tage meget lang tid, fordi platformen var langsom og virkelig tidskrævende at arbejde med. Den nye side er lavet via Squarespace platformen og er utrolig enkel at bruge og holde opdateret, sådan som en hjemmeside skal være i 2023, uddyber
.Han håber og er ret sikker på, at man også vil kunne se en stor forskel. Foreningen vil forsøge at holde siden opdateret i årene, der kommer.
– Nu kan vi i hvert fald ikke give platformen skylden for ikke at opdatere jævnligt, slutter
.