Der mødte mange interesserede op til lørdagens Jydsk Jagtrideklubs jagtridning, og de kunne se de mange flotte heste og ryttere danne parade på gårdspladsen ved Vrejlev Kloster.
– Efter velkomsttalen på gårdspladsen i de historiske omgivelser blæste jagthornsblæserne jagten i gang. To erfarne ryttere red ræv under jagten, og så gjaldt det for de øvrige ryttere om at “fange” rævene, fortæller Henrik Hansen.
– Der var guidet tur rundt til de fleste serier, og jagten var en parforce jagt. Jagtridningen ved Vrejlev Kloster var en tællende jagt til Hubertus jagten, som altid rides i den første weekend i november, forklarer Henrik Hansen.
Springene i serierne var mellem 90 cm og 100 cm, og det krævede en hest med god kondition og en dygtig rytter, da jagten i alt var på 17 km i forskelligt terræn omkring Vrejlev Kloster.
Både heste og ryttere klarede jagtridningen på flotteste vis.
Foto: Henrik Hansen.