Af Rasmus Prehn
Fødevareminister
Ny bred aftale på folkeskolen gør op med de omstridte nationale test og betegnelsen ‘ikke-uddannelsesparat’. I stedet er der fokus på evaluering, opfølgning, og at ordblinde bliver opdaget tidligt.
Det var i min bog en fremragende bred aftale om folkeskolen, regeringen sidst i oktober indgik. Først og fremmest fordi det nu er slut med de omstridte nationale test, som både var kilde til frustration og afmagt hos lærerne og stress og usikkerhed hos elever og forældre. De nationale test skabte, hverken gennemsigtighed for forældre eller elever. De fungerede heller ikke som et godt pædagogisk værktøj for lærerne. Vi havde med andre ord ikke fået skabt den evalueringskultur, vi ønskede, da vi i folkeskoleforligskredsen indførte nationale test. Ikke mindst fordi der stadig er børn med udfordringer, hvor der ikke følges nok op. Derfor skal eleverne i fremtiden kun have obligatoriske prøver i dansk og matematik. Og prøverne er ens for alle. Målet er, at det bliver langt mere intuitivt at følge op på resultaterne og reelt hjælpe de børn, der har et ekstra behov.
Samtidig gør aftalen også op med det stigmatiserende begreb om ‘ikke uddannelsesparate’ unge. Det, synes jeg, nærmest er et resultat, der kun kan undervurderes. Udover det forrykte i at give unge mennesker sådan et stempel i panden, er det også udtryk for en helt misforstået tankegang og alt for bogligt et fokus. Udgangspunktet skal jo være, at at alle unge er parate til en uddannelse. Det gælder bare om at finde ud af, hvilken uddannelse der passer til den enkelte.
Det handler om at finde den rette balance mellem tidligst muligt at opdage og hjælpe dem, der har behov for det, uden at lade det være kilde til unødig stress og ubehag. Det tror jeg på, er lykkes godt med denne aftale, hvor det også er godt tænkt, at de test, der fremover skal være, sker i starten af skoleåret fremfor i slutningen, hvor testen i højere grad fik karakter af en art eksamen. Ved at testen kommer i starten af skoleåret er fokus på det, der skal læres, fremfor det der burde være lært. Det giver mindre frygt for at fejle og større gennemskuelighed for eleverne.
Aftalen er også et opgør med bureaukratiske redskaber som elevplaner og kvalitetsrapporter. Nu giver vi mere lokal frihed. Det er tiltrængt. Ligesom det er tiltrængt og godt, at der kommer fuld damp på indsatsen mod læsevanskeligheder og ordblindhed. Det er vigtigt, at vi opdager læseproblemerne tidligt. For hvis de elever får den nødvendige støtte, kan deres vanskeligheder forebygges og reduceres markant, så deres skoledag bliver mere som alle andres. Derfor bliver det fremover obligatorisk for skoler at gennemføre risikotesten for ordblindhed for elever i børnehaveklassen eller 1. klasse, hvis de viser tegn på specifikke læsevanskeligheder.
Det er samlet virkelig godt håndværk af vores dygtige undervisningsminister, og det er ansvarligt arbejde af et bredt flertal i Folketinget. Særligt godt er det, at der har været tid til også at række ud efter lærerne, forældre og skolernes mange interessenter i arbejdet. For folkeskolen, lærerne og ikke mindst eleverne og deres forældre fortjener en bred og langvarig aftale, som der er opbakning til.
Det kan forhåbentlig fremover give ro og stabilitet til vores allesammens højt skattede folkeskole.