Til weekenden åbner aktivitetshuset igen på Fyrklit syd for Hirtshals Fyr.
– Vi glæder os afsindigt meget til at opleve, hvilken glæde dette flotte sted vil give til børn og deres familier. Vi er meget stolte, lyder det fra bestyrelsesformand Morten Nørgaard Morthorst.
På billedet øverst ses Marie fra bestyrelsen sammen med Morten fra HAGS. De to har kørt tæt parløb i forhold til at få projektet til at lykkes.
– Der har virkelig været drøn på fra alle sider for at nå i mål. Der mangler nogle aktiviteter på væggene, noget af gummigulvet er ikke helt lavet, som det skulle og bliver rettet i januar og et par andre småting er ikke helt på plads, slutter formanden fra Fyrklit.
Ikke desto mindre er man altså nu fra weekenden klar til at tage aktivitetshuset i brug.
Foto: Privat.