En 0-5 sejr ude over Hals FS, som er et hold, der bestemt ikke er dårligt, men drengene fik dem virkelig på glatis torsdag aften.
Alle 14 mand fortjener ifølge trænerne kæmpe ros for indstilling, fight, gejst, og flot fodbold. Specielt en scoring – som desværre blev annulleret for en tvivlsom offside – med 6-7 mand indblandet i et brag af et angreb, fortæller træner Niels Viberg.
– Den ville vi meget meget gerne ha’ haft filmet . Tak til Jakob fra U15 for hjælpen idag. Super-stærkt, tilføjer Niels Viberg.
Uge 42 er træningsfri, og så venter en travl uge 43 med årets sidste 2 turneringskampe.