Lørdag åbnede en virkelig flot kunstudstilling med 30 forskellige udstillere i Mygdalhus. Her finder du malerier, keramik, skulpturer, trækunst, smykker, pileflet, glas.

Mygdalhus er et salgs- og udstillingssted for kunsthåndværkere i Nordjylland. Der er skabt et levende centrum med kreativitet, kunst og liv – et stort og spændende udvalg af smukke ting.
Årets første gæsteudstiller på podier er Agnete Brittasius, som er autodidakt kunstner med sin egen helt specielle stil i sine skulpturer i stentøj, granit og bronze.
Udstillingen i Mygdalhus er åben alle påskedage klokken 11-16