Hirtshals Tennisklub fik i fredags besøg af René Skjoldager fra Tøjeksperten og René Ejstrup Larsen, også kendt som Sparkøbmanden.
Begge har uopfordret og gavmildt doneret både grej og penge til klubbens Padel- og multibaneprojekt på Halvejen.
Tøjeksperten stiller bats og bolde til rådighed, og Sparkøbmandens penge faldt også på et tørt sted, så nu kan klubben købe nye pointtavler.
– Vi har aftalt et samarbejde med de to gange René fremover, så begge bliver inddraget i driften af klubben, fortæller Mette Løndal Horne fra Hirtshals Tennisklub.
– Vi siger tusind tak fra bestyrelsen i Hirtshals Tennisklub. Vi glæder os meget over den store lokale opbakning, vi har fået, tilføjer Mette Løndal Horne.
Tirsdag er der generalforsamling, hvor navneændringen til Hirtshals Tennis og Padel Klub forventes vedtaget.
Der er åbent hus på lørdag den 23. september kl. 10 til 12, hvor alle er velkomne ved klubhuset og banerne på Halvejen i Hirtshals.
Det er bare superfint😀