Filmens instruktør mødte Amin i 90’erne, da han netop var ankommet som uledsaget flygtningebarn til den lille by, hvor han boede.
I en række interviews fortæller Amin for første gang sandheden om sin farefulde flugt fra Afghanistan til Danmark. Han fortæller om sin lykkelige barndom i 80’ernes Kabul, der blev erstattet af et liv på flugt efter, at den nådesløse borgerkrig forvandlede byen til en krigszone og splittede hans familie.
Amins minder og barndomserindringer vækkes til live i den animerede film, mens den parallelt fortæller historien om en 36-årig mand, der kæmper med sin traumatiske fortid, som truer med at spolere hans fremtidige lykke med kæresten Kasper.
Flugt handler helt grundlæggende om en mand, som prøver at finde et hjem.
Filmen vises også den 28., 29. og 30. oktober 2021 kl. 19.30 i Lønstrup Café Bio.