FOF Vendsyssel flytter kontor fredag fra Vestbanegade til P. Nørkjærs Plads 9, 2. th.
– Alt vi skal bruge det nye sted liftes lige ud af døren til brandtrappen – så smart. Vi kan ikke bruge alt det gode, som er i Vestbanegade, og derfor bliver der et flyttesalg for ekstra inventar. Da vi har så mange billeder, så laver vi også en frisk lille kunstauktion. Kunst er måske lidt flot sagt, men vi har mange billeder, og vi kan ikke bruge dem alle.
Det fortæller forstander hos FOF Vendsyssel, Kirsten E. Højrup.
– Carsten Skovsgaard har lovet at væres vores auktionarius på billeder, tak for det. Inventar og andet godt kan bare købes, og det hele sker fredag den 22. november klokken 11 på vores snart gamle adresse.
– Med vores tidligere kontor loppesalg har vi oplevet interesse for det gode genbrug, og nu er der mulighed for at få fingrene i både godt inventar, udstyr, ting og sager og en række billeder – også originale litografier. Kom og gør en god handel. Velkommen hos FOF Vendsyssel fredag den 21. november klokken 11 på adressen: Vestbanegade 5, 1. sal – lige ved banegården i Hjørring.