– Vi oplever, at vores medlemmer er pressede og løber hurtigt, siger Lene Berendt, der er afdelingsnæstformand i FOA Vendsyssel.
Udtalelsen falder i kølvandet på den økonomiske opbremsning, Hjørring Kommune har lavet på ældreområdet, skriver TV2 Nord.
– Der bliver ikke kaldt afløsere ind ved sygdom, og så må personalet i stedet løse færre opgaver, men vi mener, at det er en ledelsesmæssig og politisk opgave at prioritere, hvilke opgaver der ikke skal løses, siger Lene Berendt.
Hjørring Kommune har i den seneste tid været nødt til at kalde færre vikarer ind i ved sygdom blandt personalet på kommunens ældrecentre. Ellers ville økonomien løbe løbsk.
– Sidste år tilførte vi 15,5 millioner til ældreområdet, men vi kunne se efter første kvartal i år, at økonomien for ældrecentrene i kommunen ville overstige budgettet med 24 millioner kroner, hvis ikke vi gjorde noget, siger Claus Mørkbak Højrup (V), der er formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune.
Udvalgsformanden kan godt forstå, hvis ansatte føler sig pressede over at skulle løbe stærkere, fordi der ikke i samme grad som tidligere kan kaldes folk ind ved sygdom.
Læs hele artiklen og se indslaget her hos TV2 Nord.
Link til relateret artikel
Tilsynsrapport færdig om Botilbud Aage Holms Vej i Hjørring Kommune