Mandag havde Venstre i Sindal og Omegn et arrangement med fødevareminister Jacob Jensen.
Det løb af stabelen på Nygaard ved Dvergetved, der var ca. 80 tilmeldte i alle aldre, og der var stor spørgelyst, god stemning og ministeren synes, det var helt rigtigt at afholde sådan et arrangement på en gård, så man er præcis der, hvor tingene sker.
Ministeren havde selv et indlæg om vigtigheden af fødevareerhvervene og om Venstres aftryk på regeringsgrundlaget, hvor der bl.a. står, at i forbindelse med vedtagelsen af en CO2 afgift må landbrugets konkurrenceevne ikke forringes, og at der ikke må flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.
Der blev debatteret fødevarekontrol, lavbundsjorder, solceller, skovplantning, unges fremtid i landbruget, BNBO, den meget aktuelle CO2 afgift og meget mere – også det sociale ansvar, landbruget løfter med praktikanter, skoletrætte unge og flygtninge i job kom på banen.
Venstres Lars Peter Boel styrede slagets gang, så flest muligt kom til ordre.
Inden selve debatten var der mulighed for en rundtur i staldene, hvor der blev spurgt interesseret til slagtekalveproduktionen på Nygaard.
Formand for Sindal og Omegn Annette Jensen var meget tilfreds med det store fremmøde, den positiv stemning, og med Jacob Jensens deltagelse og store engagement.
Det er positivt at opleve, at Christiansborg gerne kommer ud i alle dele af landet – og også til Dvergetved.