HPR blev grundlagt i 1875 som en ren pigeskole af Frøken Elisabeth Faye, og fredag til morgensang kunne de derfor fejre skolen med flag, fødselsdagssang og virkelig mange kagemænd.
Morgensangen blev afviklet af 7. C, der mente, at når man fylder 147 år, så har man også brug for sin egen fødselsdagsdans. Hele skolen blev derfor undervist i at danse til Master KG’s ”Jerusalema”, som spredte danseglæde blandt store og små, da trinene skulle læres.
Fredag var det desuden afgangsklassernes allersidste morgensang på HPR. For mange af eleverne betyder det en ende på 10 år med morgensang, så det var en lidt vemodig milepæl. Traditionen tro blev de unge mennesker hyldet ved, at vi alle sammen klappede dem ud af HPR-Hallen for at ønske dem held og lykke på deres videre færd.
Det er altid et rørende øjeblik, når de klapper afgangseleverne ud, og selvom det kan være lidt overvældende og pinligt, så er det nok også her, det går op for mange af de unge mennesker, at en epoke i deres liv er ved at være slut.
Efter de store var blevet smidt uden for døren, var det blevet tid for de andre til at bevæge sig ned i skolegården for at synge fødselsdagssang. Og det må næsten have været Hjørrings længste kædedans, da hele skolen dansede til tonerne fra ”Jerusalem”, som bragede ud af højttalere hele vejen fra hallen og ned i den store skolegård, hvor Lukas og Louise ventede ved klaveret.
Så blev der ellers sunget fødselsdagssang og viftet med flagene på livet løs, inden lærerne kunne hente en af de 50 kagemænd, der var linet op i D1, og tage med op i klasserne.
Stort tillykke til HPR!
Foto: HPR.