I mandags mødte Vendsyssel FF igen ind på træningsanlægget i Vrå, hvor forberedelserne mod NordicBet Ligaen 2023/2024 nu er godt i gang.
Denne fredag den 30. juni kl. 13:00 står den allerede på første test, når Superliga-nedrykkerne fra AaB venter. For begge holds vedkommende er der tale om den første testkamp som led i sæsonforberedelserne.
Kampen spilles på AaB’s træningsanlæg på Hornevej 2, Aalborg Øst, med kampstart kl. 13.00.
Der er fri adgang for alle til kampen.