Fødevareminister Rasmus Prehn (S) benytter lejligheden under sit ophold i Bruxelles til at tale med den hollandske minister Carola Schouten om de store problemer med hollandske bomtrawlere, der ødelægger stenrev med mere i farvandet ved Danmark.
Hollænderen har ifølge den danske fødevareminister lovet at kigge nærmere på problemet og navnlig med de problematiske kædemåtter, der er særligt skadelige. Lidt henholdende er hun angiveligt, men fødevareministeren giver ikke op så let. Der er meget at kæmpe for, fastslår Rasmus Prehn.