Den her er til alle børn af Hirtshals Kommune, alle børn af 80erne, nostalgikere med hjertet plantet solidt i en svunden tid eller bare dem der ikk har noget at bruge hele deres lørdag aften på…
Er du ikke typen, der bruger euforiserende medicin til at flygte fra virkeligheden, så kan jeg på det kraftigste anbefale en rask løbetur på mindst 40km gennem barndommens gader. Med den rette cocktail af endorfin og dopamin, så vil falmet murværk igen tage farve, gaderne fyldes med liv, købmænd på alle hjørner vil igen åbne og legepladser fyldes med unger. Snart er du tilbage i den sidste halvdel af 80erne. Sæt dig til rette i tidsmaskinen, så længe du lyster – for det bliver langt.
Jeg lagde ud med, at rende til Uggerby å, der er pakket med kanoturister, og fulgte den ind til Uggerby, hvor en begejstret lille Sonni står og venter på bogbussen, der kender ham på fornavn, og har den bestilte ”Krøniker Fra Kvæhl” med. Uggerby Landcafé er nymalet, der dufter af grillmad og de voksne er fulde. Op forbi Skeen med 15 huse og Købmandsgaard på hjørnet. Ned til Egons gård, hvor jeg står i en hidsig dunst af ensilage, ”Koldvandsbruseren” i højttalerne og skovler kolort for mit livs første løn. En check i papir på ufattelige 1300,- hver mdr!
Fra Skeen løb jeg til Aabyen, hvor jeg på Granlyvej sidder og sælger hjemmeplukkede brombær i narkoposer ved vejen for 1kr og 50øre. Man kunne bare smide mønterne i papkassen, hvis jeg ikke var hjemme. Over hækken brøler Keld, at jeg skal komme over og spille Afrika Stjerne og høre deres nye kassettebånd om Frankenstein med Poul Glargaard.
Jeg tager stien forbi BMX-banen til Høkeren, hvor ekspedienterne kigger mistroisk ned på en 7årig Sonni, der knalder kvitteringen fra hans 10 rigtige i tips op på disken. ”For 24kr HoldKæft-bolsjer, tak”
I Horne er der kø helt ud i Runddelen fra mor’s kiosk. Vi udlejer VHSer, MovieBox og Nintendospil. Hvis de da ikke er ”udlejet” op til mit værelse ovenpå?.. I stuen er jeg oppe og ’pøle’ med Dennis Han rykker i hår og bruger tøsetricks, så der skal mindst gå 2 dage før, jeg gider kravle gennem hullet i hækken og bygge hule eller spille Java og Brasil med ham igen .
Forbi Horne KFUM og ind i Emmersbæk. På Ulvkærskolen står en damp af varme op fra kælderen, hvor der holdes Elysium. I hækkene ligger der flasker og nede på sodavandsdiskoteket ’muler’ de med tungen. Jeg kan ikke bestemme mig for om det er ulækkert eller spændende?..
Forbi tennisbanerne hvor jeg spiller med Duc og vi bliver så opslugt af tiden, at vi begge glemmer vores fælles fødselsdag.
Ned forbi svømmehallen. En bus med brune fløjlssæder og askebæger i ryggen kommer ind med begejstrede unger. Fra hallen dufter der af klor og bølgepomfritter.
Forbi Fyrklit, op i klitterne og rundt alle bunkerne, hvor vi udforsker nye gemte huler mellem falmet affald i en lugt af pis. Vi fanger også en flagermus og tager den med til en biologitime. Man burde lave det sted til et museum en gang…
På den anden side af klitterne buldrer Vesterhavet, som et sovende monster. Sneflager af havskum triller ind over silkesand, og jeg løber zigzag mellem alt det farlige, som hugorme, hestehuller, brandmænd og kviksand.
Den fandivolske hjemmelige venstenvind, altså. Åh, må jeg aldrig blive så stor, at den ikke længere kan bære min vægt, og holde mig oprejst, når jeg, oppe på Leret, læner mig frit forover med armene ude.. Når jeg overgiver mig helt til naturens galskab.
Fra Husmoder-stranden rammer jeg havnen. Her dufter af skidtfisk. Det gør der i hele byen, men her ekstra meget. Det dufter af penge og glade naboer. Ude på molen står et par københavnere med videokamera og plysset mikrofon, mens en bølge i et tordenskrald hamrer ind i molen og forvandler havnen til et skumbad. Jeg ved ikke om han overspiller for kameraet, eller om han rent faktisk er ved at dø??
Længere ude på de glatte grønne sten og den anden side af ”adgang forbudt” hegnet, sidder jeg og deler ”Fisherman’s Friend” med Esben mens vi fanger torsk.
Fra havnen løber jeg op ad trapperne og over forbi Skipperkroen, der er pakket med nordmænd på kødjagt hos Slagter Winther og fiskere, måwfuld af pææeng, der fører sig frem med en kompromisløs svingom til Dr Hook livemusik.
Forbi udødelige Bog & Idé, hvor jeg køber min første He-Man. ”Spikor” . I guder, hvor den dufter godt af emballage og ny gummi/plastik
Forbi Chicken&Burgers frituredunst, hvor Street Fighter bimler højlydt fra arkademaskinen og man kan lave telefonfis fra en tlf uden at putte mønter i.
Forbi Den Grønne Plads, der er pakket ind i rødt og hvid, og tysk hån på bannere fra bilerne og DJs i den største fest jeg nogensinde har set i Hirtshals i mit 12 år lange liv.
Op gennem den nye gågade, der emmer af liv og fortovssalg. Nu kan man ikke holde med 2 hjul på fortovet her længere. I stedet går folk og snakker og handler. Snakker om, at der snart er ”pååååsk” og handler ting der altid koster etellerandet og ”en haaaal”. Men det er da til at ”betaaaal”..
Ved Runddelen ligger kommuneskolen med ringeklokke og en årlig sirene onsdag kl 12. På den anden side af skolepatruljen, kan man handle ”Krumseboller” ved bageren i frikvarteret, hvis man da er rendt tør for mælkemærker.
Ved skoletandplejen ligger jeg og stirrer op i et klistermærke af en fisk, inden en maske der dufter af tandpasta, bliver lagt over snuden. Snart bliver lyden af skuffer underligt fjerne sammen med damernes mumlen om ”fyld okklusal”.. jeg synes da ellers ikke jeg bongede ud på den røde pille der skulle afsløre baktusserne?
Jeg løber gennem ”Hunnerodt”-slusen, hvor der er sprayet ”Slayer” på en mur. Jeg aner ikke hvad det betyder? Måske det stadig er der om 35 år, og jeg til den tid i dén grad vil vide det?
Ved De Gule Blokker skal jeg rundt vaskehuset. En labyrint af ophængte kridhvide bamseline-lagner. De to riste, der skyder damp fra tørretumblerne ud i det fri, er det eneste sted, der ikke er en halv meter sne. De er begge optaget af unger, der varmer numserne, og de filosoferer og debatterer sengetider med hinanden.
Ned langs uhørte mængder af hybenhække, der forsyner pigerne med blade til duftevand og drengene med kløpulver. Som et lyn fra en klar himmel springer en 6årig Sonni ud af hækken og tyrer med al kraft hans vrist ind i et nedløbsrør. ”En To Tre Krone for miiiig!!” For dåser var der ikke mange af. Det blev ikke populært. ”din okkinok. Du var den sidste. Du skulle jo råbe ”alle fri”.. Du er den nu”.
Det behøver jeg dog ikke. For gadelygterne tænder og oppe fra 2.sal lyder det, at det er spisetid. Så jeg piler forbi opkast-kausellen og sandkassen og legehuset med de hvide hundelorte.. I De Gule Blokker med gule mursten og fuger. Med beboere fra arbejderklassen til vietnamesiske flygtninge, nysgerrige damer i vinduerne, fiskere fra Færøerne og alle hasherne.
Jeg løber forbi fodboldbanen med alle de ’måwe’ græsgrønne cowboybukser og den bænk, hvor jeg ser Sonni 5 år springe fra kanten og lande forkert. Når man i forvejen vræler hver dag, så må man vræle ekstra meget, når man brækker håndledet, så de voksne kan se, at man virkelig er ’vag’.. Men så bliver man også båret helt op i tryghedens højborg af de nysgerrige damer fra vinduerne.
Og heroppe.. damn.. bygget op i et tårn af Terrazzo trapper med alverdens klapvogne, cykler og barnevogne i bunden som fundament. Duften af stegte løg hele vejen op til tonene af ”Sjæl I Flammer” der brager ud af et billedrør, fordi det er for tidligt til Cindy Lauper. Der boede vores familie på fem på 45m2 der føltes som 100. Brun fløjlssofa, klinkebord, mørke tæpper og et kæmpe lokum af en kummefryser, der samlede hele hulen.
Der var man tryg. Der sidder jeg i mørket og så WWF Wrestling. Det var Hulk Hogan mod André The Giant. Og i mit uskyldige sind, så konkluderer jeg, at når de voksne forgæves prøver, at bilde os unger ind, at de slåsser rigtigt i den ring, så må det her alligevel være det sikreste sted i verden at være. Så ved man jo, at de voksne ikke slåsser rigtigt.
Her ville det være det perfekte sted at slutte min løbetur, men desværre er den opgang revet ud af historien i dag.. Seriøst. Den midterste opgang i en bygning fjernet, som i det værelse i den danske Sci-fi serie ”Crash” hvor værelset bare forsvinder fra huset. Mit barndomshjem er erstattet med en lygtepæl og resten af bygningen på hver side.
Så jeg måtte fortsætte gennem den endnu ikke fældede LilleSkov, der dog lugtede lidt af sod. En brandbil nærmede sig.. Jeg fortsatte ad Shell-tanken hvor jeg kan leje “Kickboxer” og “Bloodsport”, og forbi andesøen, der 365 dage om året, er dækket af is og ishockey børn og videre over i StoreSkoven, på den forbudte side af Hirtshals-banens skinner. Her hvor de største skovsnegle er, og hvor der ligger falmede voksenblade, som jeg ikke helt kan finde ud af er ulækkert eller spændende?
Fra skoven op på et hotel, der er ved at blive bygget… Tiltrængt afslapning efter en løbetur med indendørs pool, sauna og udsigt ud over det, som til evig tid, vil blive kaldt ”Nordsøcentret” og ikke ”Oceanariet”.. Og når min cocktail af dopamin og endorfin er ved at miste dens effekt, så vil jeg sætte mig ned på ruinerne af Skipperkroen og fortsætte mit rush med en Rød Tuborg Her kunne jeg snildt blive siddende til jeg må stemple ind på Lyngaarden, hvor en ung mor- Lone arbejder som nattevagt. Ende mine dage her på livets sidste efterskole.
For i Hirtshals er jeg født og der skal jeg dø engang.