Søndag den 7. april spiller Bagterp Blæseorkester forårskoncert i Sognegården på Torvet 4 i Hjørring.
Bagterp Blæseorkester består af 32 medlemmer, der nyder at spille musik. Både med og uden publikum.
Orkestret fejrede sidste år 50 års jubilæum og en orkesterrejse til Nordtyskland planlægges dette efterår.
Forårskoncertens program består af: Bagterp Blæseorkesters jubilæumsmarch, klassisk brass band musik, populære musicaltoner, dansk forårssang, Abba og meget mere.
I pausen serveres kaffe og kringle.
Koncerten starter kl. 14.30.
Der er fri entre.