Det er lykkedes for Hirtshals Rotary Klub at få Trine Gadeberg til at give en koncert torsdag den 16. maj kl.19.00 i Hirtshals Kirke.
Trine Gadeberg er en velkendt skuespiller og sangerinde med en stemmepragt, der kan tage pusten fra ethvert publikum – en stemme, som i rigt mål vil folde sig ud ved den kommende kirkekoncert.
Koncerten rummer en enorm spændvidde i både repertoire og musikalske arrangementer. Trine bevæger sit publikum med inderlige fortolkninger af årstidens sange, Leonard Cohens Halleluja, Amasing Grace og hits fra musicals og popballader.
I det nordjyske kendes mest Trine som en af de bærende kræfter i Hjørring Revyen gennem flere år, men hun har også medvirket i adskillige musicals, været solist med landets symfoniorkestre og hun udgør en fjerdedel af City Singler. De seneste år har hun haft et kæmpe viralt hit med figuren Pelle – jo Trine Gadeberg mestrer det hele.
Til koncerten i Hirtshals ledsages Trine af en duo, der bidrager til en trestemmig sang og akkompagnerer sangene på keyboard/flygelhorn og trommer. Der venter publikum en kæmpestor oplevelse!
Billetter købes via rotarymentaltour.dk. Prisen er kr. 250,00 plus afgift kr. 20,00.
Koncerten har et humanitært formål. Overskuddet går til at forbedre trivslen for børn og unge mennesker med mentale udfordringer i et samarbejde med ”Det Sociale Netværk” Headspace.
Hirtshals Rotary Klub glæder sig til at se rigtig mange mennesker, der vil opleve en stor kunstner og samtidig bidrage til unges bedre trivsel.
Dørene åbnes 1 time før koncerten, der varer ca. 70 minutter.