Forældrearbejdsdagsrejsegilde lyder som en sprogtest til indfødsretsprøven, men det er såmænd navnet på arrangementet lørdag den 29. april klokken 9 hos Friskolen Skallerup.
Der lukker de nemlig dørene op for alle arbejdsivrige friskoleforældre og deres skønneste friskolebørn til en ordentlig omgang forårsrengøring og havearbejde, byggeri af drivhus og udplantning af diverse hos Friskolen Skallerup.
Ved middagstid hejser arrangørerne så kransen op i toppen af spærene på friskolens fantastiske nybyggeri, popper en rød sodavand og skyller en pølse ned til et forårsrejsegilde af format.
Kilde: Friskolen Skallerup.