CEPOS har netop offentliggjort listen over, hvilke kommuner der scorer højest på forældretilfredshed, skriver TV2.
Der er i den forbindelse sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
– Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Undersøgelsen blev gennemført via en spørgeskemaundersøgelse, der kortlagde forældrenes tilfredshed med undervisning, trivsel, samarbejde, ledelse, indsatsen mod mobning og forberedelse til valg af ungdomsuddannelse.
For hvert spørgsmål kunne forældrene svare på en skala fra meget utilfreds til meget tilfreds. Undersøgelsen omfattede op til 300 forældre fra hver skole, som fik mulighed for at deltage.
Langeland, Lemvig og Thisted scorer højest med 4,1, mens bundskraberen med 3,3 er Faxe. Hjørring ligger med en score på 3,9 i den gode ende.
Læs hele artiklen her hos TV2: Her er listen over forældrenes tilfredshed med folkeskolen.