Hjørring Kommune har som anført ovenfor modtaget en ansøgning om etablering af en dagligvarebutik i Hirtshals.
Teknik- og miljøudvalget har på mødet d. 13. maj 2021 valgt at igangsætte ny planlægning for en dagligvarebutik på Jyllandsgade 5-11, Svinget 5-9 og Sophus Thomsensgade 2-4 i Hirtshals.
Projektområdet anvendes idag til boligformål og indeholder derudover den tidligere politistation i Hirtshals, der er udpeget som bevaringsværdig i Kommuneplan 2016. Projektet forudsætter en nedrivning af denne.
Debatoplægget er indledningen på et forløb med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.
Idéer, forslag og synspunkter ønskes
I debatperioden har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder mulighed for at komme med idéer, forslag og synspunkter til indholdet i det videre forløb bl.a. med henblik på, at flest mulige hensyn kan indgå i det videre arbejde.
Hovedspørgsmålene er:
- Forslag til grundens indretning i forhold til nabobebyggelser.
- Forslag til bygningens placering og orientering.
- Forslag til trafikal afvikling inklusiv vareindlevering.
Du er også velkommen til at kommentere på andre forhold.
Høringsperioden er fra d. 7.juni 2021 til d. 21. juni 2021
Du skal sende dine idéer, forslag og synspunkter ved at klikke på den orange “Høringsknap” på siden her.
Indkomne kommentarer vises her.
Kilde: Hjørring Kommune.
Trænger da også til flere dagligvarebutikker. Og det bli’r sikkert smukt.