Hvordan kan du genkende en narcissist og psykopat? Dette spørgsmål besvarer Berith Siegumfeldt i et spændende foredrag mandag den 31. marts klokken 19-21 på Hjørring Bibliotek i Metropolen.
Publikum vil få indblik i de særlige kendetegn og karakteristika, der viser typiske tegn på, om en person er narcissist og/eller psykopat.
Hør eksempler fra virkelighedens verden på, hvordan narcissister og psykopater evner at manipulere med deres omgivelser – og hvordan man undgår at blive fanget ind i narcissisters net af løgne, bedrag, undertrykkelse og udnyttelse.
En enkelt narcissist kan skabe enorm ravage og dræne energien fra alle, hvis man ikke ved, hvordan man skal håndtere situationen.

Berith Siegumfeldt vil med foredrag og kurser hjælpe med indsigter og straks anvendelige strategier, så man får den nødvendige forståelse og de færdigheder, der skal til for at håndtere problemer med narcissisme og giftig adfærd på alle niveauer – på arbejdspladsen og privat.
Hun er sygeplejerske og psykologisk rådgiver. Berith Siegumfeldt har specialiseret sig i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse og i de alvorlige eftervirkninger, det har for de mennesker, der udsættes for det. Foredraget arrangeres af FOF Vendsyssel i samarbejde med Hjørring Bibliotek.
Der er mere information og mulighed for at købe billetter på FOF Vendsyssels hjemmeside