”Nattevagten” havde premiere i 1994, og både publikum og anmeldere var vilde med det uhyggelige univers. Nu er hele holdet samlet igen i filmen ”Nattevagten – dæmoner går i arv”, der får biografpremiere den 14. december.
Oplev instruktør Ole Bornedal i et foredrag om den kommende film, og kom helt tæt på processen med at lave en opfølger til én de allerstørste danske filmsucceser!
I et underholdende, komisk, seriøst og farverigt foredrag med lyd, film og billeder tager Bornedal dig gennem den næsten 30 år lange rejse.
Mulighed for at købe tapasanretning (119 kr.) før foredraget og spise det i vores hyggelige café.
Tapas skal bestilles senest to dage før. Du bestiller tapas separat, men i samme formular, som du bruger ved køb af billet.
Arrangeret i samarbejde med FOF Hjørring.