Her vil Charlotte Voetmann sætte fokus på, hvordan du kan støtte din familie, venner eller naboer, hvor sygdommen demens har gjort sit indtog.
Som telefonrådgiver på Demenslinien taler hun med mange pårørende og mennesker med demens, der har brug for en snak eller gode råd til hverdagen.
Som Charlotte siger: “Jeg tror, at vi alle går med en frygt for at sygdommen banker på vores dør.” Demens er en sygdom, det er ikke noget man kan gøre for. Men nyere undersøgelser viser at en 1/3 del af tilfældene af demens kan forebygges via livsstil.
![Foredrag om et godt liv med demens 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2021/11/Charlotte_Voetmann_402x493.jpg)
Derfor vil hun komme ind på, hvordan du kan give hjernen de bedste vilkår og træning.
Når sygdommen demens har gjort sit indtog, oplever vi mennesker med demens og deres pårørende er på hårdt arbejde med at navigere i hverdagen og er bekymret for fremtiden. Vi oplever, at de syge bliver meget følsomme for hverdagens stimuli og kan let blive urolige.
I oplægget vil foredragsholderen komme ind på følgende:
- Hvad er demens?
- Hvordan spotter du demens?
- Hvordan taler man med en person, der har demens?
- Hvordan skaber jeg en god hverdag?
- Kan man over- / under stimulerer?
- Kan man forebygge demens?
Du vil gennem eksempler og afprøvning af små øvelser få inspiration til at finde omveje til at støtte mennesker på trods af demens, samt konkrete og praktiske tips til hverdagen bla. med trykmassage.
Underviser: Charlotte Voetmann, Demens- og Neuropædagogisk konsulent v/ Hjerne & Sundhed, tidl. sundhedsplejerske i Hirtshals, Telefonrådgiver på Alzheimerforeningens Demenslinien.
Tid: Onsdag den 5. oktober 2022 kl. 14.00 -16.00
Sted: B&B by the Sea, Kystvejen 53, Hirtshals (det tidligere vandrehjem)
Oplægsholder: Charlotte Voetmann
Pris: 50 kr.
Tilmelding: den 30. september indtil kl.16 til
Hirtshals lokalafdeling, Ældre Sagen
- Elinor Jensen – 30263568
- Bente Reffstrup -22382586