Bjørn Bjørnskov vil fortælle om at der, under Tyskernes besættelse af Danmark, blev anlagt en række radarstationer i Danmark – i alt 24.
En af disse stationer blev etableret i Nr. Lyngby og den fik kodenavnet ”Luftwaffenstützpunkt Hyäne” Formålet med disse radarstationer var at opdage, lokalisere og nedkæmpe allierede bombefly. ”Hyäne” havde en besætning på cirka 80 mand og var operationsklar fra januar 1943.
Under sit foredrag vil Bjørn komme ind på radarstationen generelt, placering, opbygning og et nærmere kig på nogle af de 27 bunkere stationen bestod af. Desuden vil han beskæftige sig med byggeriet af bunkere og kigge nærmere på nogle af de soldater, der rent faktisk var stationeret i Nr. Lyngby. Vi skal høre om kommandanten, Løjtnant Mathias Stadtfeldt og Bageren fra Salzburg, der gjorde tjeneste i stationens kantine.
Til sidst vil han komme ind på radarstationen i dag og de nyeste opdagelser. Endvidere vil Bjørn præsentere sin bog om radarstationen, ”Hyänen ved havet”. Denne eftermiddag kan man erhverve sig et signeret eksemplar af bogen for 148 kroner.
Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet.
Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkage halvvejs.
Torsdag den 3. april 2025, kl. 14.30 til 16.30.