Spar Nord Fonden har været ude og overrække en donation på ikke mindre 500.000 kroner til Foreningen Jordforbindelsen.
– Foreningen gør et vigtigt arbejde for personer med stress eller andre udfordringer, og donationen muliggør fortsat udvikling af foreningen og uddannelse af deres frivillige hjælpere, fortæller Lars Østergaard, som er privatkundechef i Spar Nord.
Det naturlige netværk for voksne
Foreningen Jordforbindelsen blev stiftet 26/9-2018 med formålet at tilrettelægge netværk for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
I praksis vil det sige gratis, uforpligtende og anonyme interessefællesskaber med fokus på håndværk, natur, bæredygtighed og selvforsyning, samt selvhjælpsgrupper til eksempelvis stresshåndtering. Foreningens aktiviteter dækker dels egne koncepter, dels samarbejdsprojekter.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for eksempelvis børn/unge med særlige behov og deres pårørende.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca. 50 frivillige og har ca. 1.500 årlige unikke deltagere.
Wonderful beat I wish to apprentice while you amend your web site how could i subscribe for a blog web site The account aided me a acceptable deal I had been a little bit acquainted of this your broadcast provided bright clear idea