Hjørring Handel er godt i gang med forberedelserne til Byfesten 2025 og søger foreninger, der vil være med til at vise Hjørring frem for tusindvis af mennesker.
– Byfesten i Dejlige Hjørring finder sted den 30. og den 31. maj 2025, og vi har glædet os til at invitere jer med til årets største fest, skriver Hjørring Handel.
– Vi vil vise hele vores dejlige by frem for tusindvis af mennesker, og vi har brug for jer foreninger og mange andre til at gøre det til en helt fantastisk begivenhed. Det bliver to dage fyldt med energi, koncerter, sjov og masser af fantastiske tilbud, og vi vil bare så gerne have jer med.
I år er det muligt af deltage gratis med en stand til Byfesten fredag den 30. maj fra klokken 16-22. Lørdag laver børnetour laver cykelløb i byens gader, og der vil derfor ikke være stande.
– Når foreninger er med, får de ikke kun chancen for at præsentere foreningen for en kæmpe menneskemængde. Der er en rigtig god mulighed for at møde potentielle nye medlemmer og skabe stærke bånd med andre lokale foreninger. Det bliver en fantastisk mulighed for at vise, hvad foreningerne står for, og det vil samtidig styrke fællesskabet i vores skønne by, skriver Hjørring Handel.
Tilmeld dig årets fest
Foreningerne har to muligheder for at være med, og den ene udelukker ikke den anden.
1. En standplads på en fordelt plads i byen (Der sendes pladsfordeling ud, når vi nærmer Byfesten)
2. En del af programmet med en opvisning, aktivitet eller event af en art.
Tilmelding skal ske på mailen info@hjoerringhandel.dk senest den 11. april 2025.
Du kan se mere på Hjørring Handels hjemmeside.
