Den lokalhistorisk interesserede forfatter Saliha Marie Fetteh har lovet at redigere en hjemmeside for Tversted-Uggerby-Sørig Lokalhistoriske Forening.
Derfor deltog forfatteren, der netop har udgivet bogen Med vinden som vidne – Slægten fra Uggerby, i et bestyrelsesmøde den 29. juli på Arkivet.
– Det bliver en spændende hjemmeside med masser af tekst, fotos og andet illustrativt. Saliha fremlagde en række gode ideer, som mange bestemt vil goutere, fortæller Kjeld Larsen.
Ovenfor ses Saliha Marie Fetteh i Lokalhistorisk Arkiv. Det holder åbent hver mandag kl. 15 til 17 hos Klitgården på Østervej 10 i Tversted.