Mandag fik lærere og elever startet deres årlige læseuge med bravour på Friskolen Skallerup. Friskolen havde nemlig besøg af forfatter Mads Nygaard samt forfatter og illustrator Ane Bjørn.
Mads har blandt andet skrevet “De uledsagedes bog” og “Lille Palle Sølle Pølle”, mens Ane blandt andet har skrevet “Trylleblik” og “Bjørnebarn”. Det var ifølge de voksne fedt at se elevernes begejstring for besøget, høre om det de fik ud af fortællingerne og se de relationer, der kom ud af mødet med Mads og Ane.
Et af de gennemgående emner mandag var mennesker på flugt. Ulykkeligvis et tilsyneladende evigt og i hvert fald højaktuelt emne med krig i Ukraine samt jordskælvskatastrofe i Tyrkiet og Syrien.
Link til relateret artikel
Evaluering understreger frivillige venners store betydning for flygtninge