For tiden er entreprenøren i gang med sætning af den nye betontunnel, som skal sikre en trafiksikker krydsning af Tørholmsvej for gående og cyklister, og her er der brug for den store mobilkran til at løfte opgaven.
I løbet af de næste uger vil hovedkloakken blive færdiggjort, og så kan kommunens folk for alvor komme i gang med etablering af vejkassen og sætning af kantsten. I slutningen af foråret kommer man også for alvor i gang med etablering af de to rundkørsler ved henholdsvis Tørholmsvej/Spangkærvej og Ringvejen/Tørholmsvej.
Tovholderne forventer i skrivende stund, at anlægsarbejdet er færdigt ved udgangen af august måned. Projektet har været i gang siden efteråret 2023, og meget af tiden er – på trods af vind og vejr – blevet brugt på nedlægning af hovedkloakledninger under den fremtidige vej.
Foto: Hjørring Kommune.