Der er ikke meget nyt at berette om den 13 mand store bestyrelse i Danmarks Fiskeriforening, som i dag er blevet valgt på Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling.
Det gælder også på formandsposten, hvor Svend-Erik Andersen har modtaget genvalg som formand for Danmarks Fiskeriforening PO. Han blev indstillet af Kreds Nord, og der var ingen modkandidater.
Der er dog sket en enkelt justering i bestyrelsen. Jesper Juul Larsen har efter mange års tro tjenestes givet stafetten videre til Thomas Rahbek Sloth, som tidligere var konsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforening.
– Jeg er glad for genvalget, og jeg er glad for, at vi kan fortsætte den kurs, vi har sat i vores bestyrelse. Der venter nogle store og svære opgaver forude, og jeg ved, vi alle sammen er klar til at kæmpe til sidste blodsdråbe for, at fiskeriet kommer stærkere ud på den anden side. Jeg vil også gerne sige en særlig tak til Jesper Juul Larsen, som har ydet en stor indsats for dansk fiskeri, siger formand for Svend-Erik Andersen.
Nedenstående er valgt til bestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening for en 1-årig periode.
John Jakobsen, formand for Skagen Fiskeriforening, Kreds Nord
Claus Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening, Kreds Nord
Thomas Rahbek Sloth, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Kreds Vest
Kim Kær Hansen, formands for Klintholm Havns Fiskeriforening, Kreds Øst
Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, Kreds Øst
Nedenstående er valgt for en 2-årig periode
Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, Kreds Nord
Niels Kr. Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening, Kreds Nord
Jens Frich, Kreds Vest
Jens Peter Langer, Kreds Vest
Thomas Thomsen, formand for Bornholms- og Christiansøs Fiskeriforening, Kreds Øst
Per Skødt Hansen, formand for Bønnerup Fiskeriforening, Kreds Øst.
Kilde: FiskeriTidende.