Eysturoyartunnilin er det færøske navn på den undersøiske tunnel fra Tórshavn til Færøernes næststørste by Klaksvík. Tunnellen åbnede for trafik den 19. december 2020.
Tirsdag tog netavisens udsendte den i bogstaveligste forstand dybt fascinerende 11 kilometer og 240 meter lange køretur, der bragte os 187 meter ned under havets overflade til den overvældende smukt oplyste rundkørsel udsmykket af kunstneren Trondur Patursson.
Åbningen af Eysturoyartunnilin fandt sted bare18 år og 9 dage efter, at færingerne åbnede deres første undersøiske tunnel ved navn Vágatunnilin, der forbinder Vágar med Streymoy.
Tunnellerne heroppe giver som visionære projekter unægteligt lidt nye perspektiver på udvidelsen af Hirtshals Havn.
For slet ikke at nævne min barndoms nu blegnede fascination af køreturene igennem tunnellen under Limfjorden.
Man kan læse hele historien om den formidable infrastruktur her: Eysturoyartunnilin