Faderen er et tragisk familiedrama i tre akter, som i 1887 er skrevet af den verdensberømte svenske forfatter og dramatiker August Strindberg
Dermed er der også tale om en kanoniseret klassiker indenfor nordisk dramatik, som man kunne frygte, ville være svær at løfte og gøre interessant for nutiden.
Den udfordring klares imidlertid elegant i kraft af tre, eller reelt fire, men det vender jeg tilbage til, effektive dramaturgiske tiltag. For det første stemmes publikums sind elegant ved, at alle indledningsvis gelejdes igennem nogle dunkle rum bag scenen.
For det andet udfoldes nogle realistiske familiære udfordringer af fire unge skuespillere, der også har andre små, men vigtige biroller undervejs. For det tredje løftes ikke mindst de to hovedroller i stykket formidabelt stærkt og troværdigt af henholdsvis Jørgen Bing som ritmesteren og Mette Kolding som hustruen Laura.
Handlingen er kort fortalt den, at ritmesteren af sin hustru presses ud i usikkerhed og forvirring om sin egen autoritet og i sidste ende identitet, hvilket til sidst driver ham videre ud i umyndiggjort vanvid, der tydeliggøres med en fysisk spændetrøje, som benyttes på psykiatriske afdelinger.
Kærligheden udstilles altså her som kønnenes kyniske kamp om magten, hvilket får store konsekvenser især for datteren Bertha, der ligeledes spilles indlevet af Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet. Midt i det hele svæver ritmesterens gamle amme rundt i en stor kjole, som en faretruende sort enke, der levendegøres fint og hemmelighedsfuldt af Lisbeth Gajhede.
Hvis jeg afslutningsvis skulle pege på det tidligere antydede fjerde dramaturgiske og scenografiske virkemiddel, må det blive åbningen af scenerummet, da tragedien dramatisk spidser til. Derved åbnes scenerummet nemlig op til alle de indledningsvist præsenterede rum, hvor familiemedlemmerne har kunnet ruge over egne hemmeligheder og følelser.
Midt i den familiære tragedie lyner imidlertid også skarpe glimt af djævelsk sort humor, idet den indbyrdes dialog i familien medfører misforståelser og fortalelser.
Der var da også velfortjent stående applaus efter stykket, der tillige markerer et imponerende flot 40 års jubilæum for skuespiller Jørgen Bing.
Efter succeserne med Men her går det godt og Hans, som var nutidige egenproduktioner, er det opmuntrende at se Vendsyssel Teater så fornemt løfte klassikeren Faderen.
Fakta
Det var som allerede nævnt ovenfor Mette Kolding, Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet, Lisbeth Gajhede samt Jørgen Bing, der stod på scenen hos Vendsyssel Teater.
Sammen med de ovenfor omtalte unge, hvor i alt syv deltager i forestillingen, vil skuespillerne i de kommende uger sørge for, at Store Sal fyldes med drama og stof til eftertanke i Faderen.
De syv unge fordeler forestillingerne mellem sig og kan opleves på scenen i to hold:
- Sif Sybrandt
- Michele Djørup Hansen
- Alberte Bang Carlsen
- Christina de Haas Bavnbæk
- Mynte Sofie Brønnum
- Thilde Højer Torp Andersen
- William B. Andersen
- Bag opsætningen står et dygtigt kunstnerisk hold:
- Instruktør & Bearbejdelse: Simon Boberg
- Scenografi & Kostumedesign: Torden & Lynild
- Lyddesign: Rune Abel
- Lysdesign: Søren Lydersen
- Koreograf: Peter Friis
Bag kulisserne arbejder et helt hold af dedikerede kræfter for at få det hele til at lykkes – fra teknik og service til administration og kommunikation.
Læs meget mere og køb billet her hos Vendsyssel Teater.
Foto: Tao Lytzen.