Kommunen forventer, at de nye forpagter er engageret og servicemindet overfor kunder/turister på stranden.
Det vil sige, at der skal være en venlig og imødekommende tone overfor kunderne, så alle får en god oplevelse, når de køber is ved Kjul Strand.
Medsend gerne en kort beskrivelse af hvordan I, som forpagtere, vil sikre en god service overfor kunderne.
Forpagtningen udbydes fra 1. maj 2022 til 31. december 2026.
Krav til forpagtningen
Kommunens forventning til åbningstiden er, at der i højsæsonen (uge 27-32) er åbent alle ugen dage. I lavsæsonen forventer vi ligeledes åbent, dog i et mere begrænset tidsrum.
I kiosken må der sælges is, grillmad/fastfood og læskedrikke.
Forpagter søger selv for at bortskaffe affald forbundet med forretningen, samt at holde rent rundt om ishuset. Molokker og offentlige skraldespande må ikke benyttes til affald fra ishuset.
Udvælgelsen vil ske på baggrund af den højeste bydende forpagtningsafgift. Vi forbeholder os retten til at afvise indkomne tilbud på baggrund af referencer.
Som forpagter skal du selv
- stille bygningen til rådighed. Bygningen skal passe ind på stedet og overholde evt. myndighedskrav. Du skal derfor vedlægge beskrivelse og dokumentation for ovenstående.
- indhente de nødvendige myndighedstilladelser til at drive ishuset.
- tegne de nødvendige forsikringer.
- betale for el og vand i forpagtningsperioden.
Hjørring Kommune forbeholder sig ret til at forkaste de indkomne tilbud.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Lise-Lotte Jensen på tlf. 72-33 65 86 eller mail: llj@hjoerring.dk
Send dit tilbud på en årlig forpagtning af ishuset til kommunen senest den 1. april 2022 kl. 24.00 til llj@hjoerring.dk
Kommunen afholder samtaler med de bydende i uge 14. Vi indkalder til samtaler umiddelbart efter den 1. april.
Foto: Elling.
det må da bero på en misforståelse at kommunen vil bortforpagte kiosken/ishuset ved Kjul Strand da de ikke ejer det men som er bygget og ejes af Tolne Entreprenøren på en lejet sokkelgrund som ifølge lokal planen for området er udlagt til dette formål