Både i ind- og udland er der i politiske kredse og blandt grønne organisationer mange, der taler for at indføre trawlfri zoner for både at beskytte havbunden og fiskebestande.
Men vil trawlfri områder have den ønskede effekt? Det har Fiskeri Tidende spurgt Max Mossler, der er forsker på University of Washington, om.
– Der er forskning, som viser, at hvis man laver de her områder, så vil man bare rykke fiskeriet til andre steder, og det er et fåtal af fiskerne, der vil vælge at få ophugning og lade sig pensionere fra fiskeriet.
– Trawlfri zoner vil også betyde, at man kan risikere at rykke fiskeriet hen i områder, hvor fiskepladserne er dårligere, og fiskerne vil derfor skulle fiske hårdere for at kunne opnå de samme resultater som tidligere, forklarer Max Mossler.
Amerikaneren fortæller, at trawlfri områder, der oprettes for at passe på beskyttede områder fremfor bestande, kan have en positiv effekt.
– Men der er mange flere faktorer i spil, for fisk flytter sig, der er havstrømme, klimaforandringer, forurening og mange andre elementer, som man skal tænke ind i det med at passe på vores farvande. Trawlfri områder er ikke den universelle løsning på alle problemerne, forklarer han.
Noget konkret
I en artikel udgivet af Sustainable Fisheries skriver Max Mossler, at han vurderer, at der er bedre måder at passe på havet og skabe et bæredygtigt fiskeri end at ty til permanent lukkede områder.
– Man kan vælge at lave lukkeområder for en kort periode, udvikle bedre redskaber, som frasorterer undermålere og forkerte arter, man kan have fuld dokumentation, kvoter og kameraovervågning. Der findes mange alternativer til at lave trawlfri områder, og en kombination af de forskellige muligheder kan være mere effektiv til at bevare bestande og sikre et godt fiskeri, fortæller han.
Alle disse løsninger er sådan set allerede i brug i Europa, og nu er fokus så i retningen af at indføre flere trawlfri områder.
– Det er den populære politiske løsning, da det er noget helt konkret, som politikere og grønne organisationer kan vise vælgerne, at de har gjort noget for at redde havmiljøet, siger han og fortsætter:
– Det er svært at føre kampagner ved at sige, at man eventuelt har været med til at øge en bestand af en given art. Det er meget nemmere at udpege et specifikt område og sige, at man har været med til at få det lukket for trawlfiskeri i et forsøg på at beskytte havet.
Max Mossler forklarer, at folk nemt kan sammenligne de lukkede områder med nationalparker på land – det er noget helt konkret, de kan forstå.
Meget lidt evidens for påstand
Den amerikanske forsker fortæller, at et argument for at indføre trawlfri områder er, at der vil ske en spillover-effekt af fisk. Det betyder helt konkret, at fisk i de pågældende områder vil have det bedre, blive større og have nemmere ved at producere yngel, hvilket i sidste ende vil betyde, at fiskene vil trække ud i de områder, hvor fiskerne arbejder.
– Man har primært set beviser på spillover-effekten på sorthummer, da de ikke bevæger sig særlig meget rundt, siger han og fortsætter:
– Men generelt er der ikke lavet særlig meget forskning, som understøtter denne teori, og det er især svært at overføre den til fisk, da de jo svømmer frit rundt og ikke kan holdes i et område.
Max Mossler forklarer også, at der ikke er meget evidens for, at en spillover-effekt skulle være til fordel for fiskeriet.
– Mange af tilhængerne af trawlfri områder vil forsøge at overbevise fiskerne om, at de her områder er en god idé, da det vil give flere fisk til de områder, hvor der må trawles. Men den påstand er der meget lidt forskning, der bakker op om, siger Max Mossler.
– Jeg bebrejder ikke andre for at tro, at de områder er den bedste løsning, men jeg synes, at man skal basere sådan nogle beslutninger på videnskab og fakta fremfor følelser, siger han.
Skal bruge havets ressourcer
Der er nogle, som taler om, at vi helt skal stoppe med at fiske og kun leve af de ressourcer, vi kan få fra en landbaseret diæt. Det er dog ikke en løsning, som den amerikanske forsker bakker op om. For med en hastigt voksende befolkning, som alle skal have mad, så skal der andre løsninger på bordet. Max Mossler henviser til, at vi allerede nu kan se, at man i mange udviklingslande er ved at nedlægge den vilde natur for at skabe plads til områder, hvor man kan have landbrug.
– Vi skal bevare så meget biodiversitet på land, som vi kan, og i stedet være bedre til at udnytte havets ressourcer. Så vi skal ikke kun fiske, men også være bedre til at have akvakultur og høste tang. Vi skal skabe fødevarer fra havet, som er så bæredygtige og CO2-neutrale som muligt.
– Og sammenligner man landbrug og fiskeri, så er der ikke mange flere muligheder for at gøre landbrug mere CO2-neutralt, end det er nu, men til gengæld er der masser af muligheder for at udvikle fiskeriet i den retning, og derfor skal vi satse mere på havets muligheder i fremtiden, lyder det afsluttende fra amerikaneren.
Kilde: Fiskeri Tidende.
