Anne Sofie Beer er PhD studerende og antropolog ved Københavns Universitet, og hun vil meget gerne i kontakt med lokale i Løkken og omegn for at finde ud af, hvor lokalbefolkningen forholder sig til naturens påvirkning af kysterne.
Hun er i gang med et forskningsprojekt om lokale holdninger til kystsikring og kysterosion i Hjørring kommune.
– Jeg er interesseret i at høre fra jer, som bor nær kysten og gerne vil tage en snak om sandfodring, storme og erosion, og om det fantastiske ved at bo ved Vesterhavet. Så hvis jeg må komme forbi til en kop kaffe, eller I ved hvem jeg skal tage fat i, så skriv gerne en kommentar eller send mig en besked
Anne Sofie Beer, PhD studerende og antropolog ved Københavns Universitet, kan kontaktes via Facebook
Antropologi er en meget omfattende betegnelse for studiet af og videnskaben om mennesket. Betegnelsen dækker så forskellige discipliner som filosofiens definition af mennesket, det etnografiske studium af mennesket som samfunds- og kulturvæsen samt biologisk antropologi, der beskæftiger sig med mennesket som biologisk organisme.
Du kan læse mere om antropologi hos kilden: Den Store Danske