Havvindmølleparker og energi-øer kendes også i Danmark og særligt havvindmølleparker, fylder efterhånden godt op på havet omkring Danmark. I Danmark har vi den længste historie med havvindmøller i verden, med etableringen af den første park allerede tilbage i 1991.
Etablerede havvindmølleparker som vi kender dem i dag:
- Tunø Knob (1995) 10 møller, 5 MW
- Middelgrunden (2000) 20 møller, 40 MW
- Horns Rev I (2002) 80 møller, 160 MW
- Rønland (2003) 8 møller, 17,2 MW
- Nysted (2003) 72 møller, 165,6 MW
- Samsø (2003) 10 møller, 23 MW
- Frederikshavn (2003) 3 møller, 7,6 MW
- Horns Rev II (2009) 91 møller, 209,3 MW
- Avedøre Holme (2009/10) 3 møller, 10,8 MW
- Sprogø (2009) 7 møller, 21 MW
- Rødsand II (2010) 90 møller, 207 MW
- Anholt (2013) 111 møller, 399,6 MW
- Nissum Bredning forsøgsmøller (2018) 4 møller, 28 MW
- Horns Rev 3 (2019) 49 møller; 400 MW
Hertil kommer aktuelle havvindmølleprojekter:
- Kystnære havmølleparker (Vesterhav Nord og Syd) 350 MW
- Kriegers Flak 600 MW
- Omø Syd 200 – 320 MW
- Jammerland Bugt 120 – 240 MW
- Mejl Flak – 60 – 120 MW
- Lillebælt Syd
- Frederikshavn Havvindmøllepark 21,6 – 72 MW
- Aflandshage 250 MW
- Nordre Flint 160 MW
- Thor Havvindmøllepark 800 – 1000 MW
- Kadet Banke Havmøllepark 504 – 864 MW
- Paludan Flak 154 – 228 MW
- Treå Møllebugt 434 – 720 MW
- Hesselø Havvindmøllepark 800 – 1200 MW
I Danmark skal Energistyrelsen give tre forskellige tilladelser, før man kan opstille et vindkraftanlæg eller et forsøgsanlæg på havet. En miljøvurdering af projektet er oftest også nødvendig.
Her anbefaler de norske forskere, at man forundersøger i de områder hvor der planlægges opsat havvindmøller. At man i mindst tre år forinden grundigt har undersøgt forholdene. Ligeledes mener de norske forskere ikke, at man med dagens viden på området, i tilstrækkelig grad kan forudse eller forudsige effekten af vindkraftanlæggene, om de enten bliver positive eller negative.
Det er en af konklusionerne som omtales i gruppens rapport / artikel, som du kan læse her (norsk)
Forskerne har gennemgået den tilgængelige viden som findes omkring miljøeffekterne ved etableringen af havvindmølleanlæg og peger i den forbindelse på flere områder hvor viden i dag ikke er tilstrækkeligt belyst. Noget man bør ændre, inden nye projekter og udbygninger foretages.
Èt af forslaggene fra forskerne er, at man bør undersøge de områder grundigt hvor vindmølleparkerne er planlagt og i den forbindelse foreslår man også en dissideret og standardiseret protokol for fremtidige miljøundersøgelser. Det vil i følge de norske eksperter give et vigtigt sammenligningsgrundlag for de forskellige projekter der er i støbeskeen.
Fraråder at bygge havvindmølleparker i sårbare områder
Noget som forskerne af rapporten er meget enige om er, at forundersøgelserne bør være minimum tre år, for at tage hensyn til svingerne i fiskebestanden lokalt fra år til år. Områdene hvor havvindmølleparkerne etableres, bør også overvåges under drift samt efter afvikling. Disse data bør være offentligt tilgængelige.
Men overordnet set, så producerer havvindmølleanlæggene klimavenlig energi og alt andet lige, så understøtter det den positive effekt, som erstatningen af forsille brændstoffer giver. Hvilket medfører en lavere temperaturøgning i havet. Hvilket er yderst positivt.
Kilde: FiskeriTidende.