Biolog Sune Riis Sørensen forsker ved Eel Hatch i Hirtshals. Eel Hatch er et samarbejde mellem DTU Aqua og den industri, der producerer opdrætsanlæg.
De opererer i mørke i mere end en forstand. For en ålelarve, der kommer ud af ægget, vokser sig større og forvandler sig til en glasål, er nemlig aldrig blevet observeret i naturen.
Ålen er nemlig truet og i fare for at uddø, men er samtidig en meget populær spise, og hvis det lykkes at avle ål, kan man spise certificerede ål med god samvittighed. Produktionen vil komme til at foregå i lukkede anlæg på land, hvor man har styr på de affaldsstoffer, der vil være.
Sammen med sine forskerkollegaer forsøger Sune Riis Sørensen ihærdigt at klemme hemmeligheder ud af ålen. Og skulle det en dag lykkes at få hold på den glatte fisks forvandling fra ålelarve til glasål i fangenskab, vil det ikke kun være en videnskabelig triumf.
Der er dog fortsat lang vej, før det bliver virkelighed, for ingen er nogensinde lykkedes med at avle ål i fangenskab. Når man i dag taler om ål fra ålefarme, er det ikke ål, der er avlet. Det er derimod glasål, der er fanget i naturen ved den europæiske atlanterhavskyst og transporteret til farmene, hvor de bliver opfodret.
Både under fangsten og transporten dør en ikke lille del af glasålene. Som det er nu, kan det derfor ikke anbefales at spise opfodrede eller fangne ål. Bestanden er simpelthen for skrøbelig.
Avl af ål har nemlig også et stort økonomisk potentiale.
Læs hele artiklen Ålen er truet her hos DN.