I debatten om ændringer af vejbreden og fortove på Tannisbugtvej i Tversted prøver Helle Gjettermann at komme med et forslag, som alle parter måske kan gå ind for.
I forbindelse med områdefornyelse har Hjørring Kommune efter forarbejde af en række grupper og personer i Tversted besluttet, at Tannisbugtvej bliver smallere for at give plads til et større fortov i østsiden – også kaldt promenade.
Det har skabt bekymringer om forringet trafiksikkerhed hos en del i Tversted. Helle Gjettermann skriver:
– Prøver lige igen. Vedrørende planer om at lave en ”promenade” (bredt fortov) med en bredde på 3,5 meter, hvor kørebanen derfor indsnævres til kun 6 meter på Tannisbugtvej fra SPAR købmanden og ned til Hotel Tannishus.
Er man klar over i Tversted, at fortovet i vestsiden, altså den side hvor Tannishus ligger, nemt kan udvides med cirka én meter? Der ligger cirka én meters rabat indenfor fortovsfliserne, som bare henligger som græs eller er beplantet, eller der er opsat plankeværk.
Det gælder i øvrigt også for østsiden. Jeg ved, at det kan være en ”varm kartoffel”, men de som har matrikler ud mod Tannisbugtvej, har inddraget kommunens areal til beplantning eller plankeværk.
Måske det ville være en god løsning at inddrage dette areal, som ikke ejes af grundejerne langs Tannisbugtvej, så der kan blive plads til både en bred promenade, og en kørebane som nu på 7,5 meter.
Så bliver problemet da løst, med hensyn til de bekymringer, der har været skrevet om for eksempel i NordsøPosten. Nemlig at mange fra Tversted mener, at en vejbane på kun seks meters bredde vil skabe kø og kaos på Tannisbugtvej.
Billedserie fra den 18. oktober 2024. Foto: Palle W. Nielsen…
Sgu for dårligt kommunens folk ikke kan se at græs er vokset ud over fortovet
Er brand opredning blevet spurgt om vej breden.????
Hvis de skal hurtig til havet hvad så ???
Hvis folk fik klippe deres hegn og fjernet græs så var der 2 rækker fliser der kan et fin ( promenere)