Traileren med 40 af byens nye gadeflagstænger var lastet og klar til afgang fra morgenstunden. Allerede inden byens butikker kunne slå dørene op for den længe ventede genåbning, havde Fortovsmatroserne opsat flagstænger med Dannebrog rundt om i byens gader.
– Glædeligt for os alle, at vi i dag kan flage for lempelse af coronarestriktionerne, og at de handlende kan få gang i handelen igen. I dagens anledning havde Fortovsmatroserne pyntet sig med deres spritnye arbejdsvest med eget logo påtrykt. Logoet er symbol for frivillig indsats forankret i og til fordel for vores lokalmiljø, fortæller John Kongerslev fra Byforum.
Bykoordinatorer oplyser endvidere, at dagens placering af flagstængerne er sket ved brug af eksisterende fortovsrør – som er et levn fra tidligere tider. I løbet af foråret og sommeren vil der blive suppleret med yderligere fortovsrør, således gadeflagstængernes herefter kan fordeles hensigtsmæssigt på centrale og synlige steder i bykernen.