Denne lørdag afholder Hirtshals Handel & Erhverv (HHE) den årlige fastelavnsfest for områdets børn. Igen i år afholder de den i Hirtshals Idrætscenter.
Den gode nyhed er i den forbindelse, at du kan nå at få hele familien med til den farverige fastelavnsfejring, da der nemlig fortsat er billetter, som også kan købes ved idnganegn.
Hirtshals Handel & Erhverv har hyret en ballonkunstner til at komme og lave ballondyr med børnene. Man vil gerne lave et arrangement, hvor der er noget for alle deltagere. Derfor fylder de lidt ekstra på arrangementet.

Louise Nielsen fra Hirtshals Fiskehus står i lighed med tidligere år for det kunstneriske og tematiske indhold i årets fastelavnsfest. Temaet i år er Fastelavn i Japan, som det ovenfor ses demonstreret smukt af Louise Nielsen.
– Man må gerne komme udklædt i noget, der understreger dette tema, men Batman, Sørøver Sally, Superman og alle de andre er naturligvis også velkommen, fastslår Tommy Høj, formand i HHE.
Lørdag morgen har HHE solgt knap 400 af de 500 billetter, så formanden opfordrer til, at man snarest får købt billet eller bare møder frem.
Man kan læse mere om fastelavnsfesten og købe billetter på www.fastelavn-hirtshals.dk