Fortuna har netop skrevet kontrakt med Jessica Rodriguez, og den spanskfødte træner har taget fat på sit job i Fortuna.
Jessica møder frem med pro-licens fra Spanish Football Federation og UEFA’s A-licens. I det catalanske fodboldforbund er hun tillige betegnet som specialist inden for kvindefodbold, ligesom hun her har gennemgået et omfattende kursus som fodbold-koordinator.
I sine bestræbelser på at skabe en solid baggrund for sin virksomhed har Jessica gennemført ansættelser hos nogle af de toneangivende spanske kvindeklubber, ligesom hun ikke er gået af vejen for at stå i spidse for herretræning.
Hendes internationale udvikling rummer også opgaver som direktør i camps i nogle af Japans bedste klubber.
Jessica Rodriguez havde indledt en professionel karriere som spiller i senest FC Barcelona. Den karriere blev afbrudt af en trafikulykke, og så er det altså blevet til en trænerkarriere.
Jessica havde sin første danske træneropgave i B93 i 2017-19, så var hun hjemme forskellige steder i Spanien fr 2019 til 2023, hvor hun vendte tilbage til Danmark og fungerede som assistenttræner i Brøndby i 2023 og 2024, inden hun nu tiltræder i Fortuna.
Cheftræner Lene Terp ser frem til at arbejde på træningsbanen og fra sidelinjen sammen med Jessica Rodriguez.