Onsdag kl. 19:30 dansk tid går Fortuna ind til sin første kamp i kvalificeringsrundens semifinale på Stelioss Kyriakides Stadium i Paphos på Cypern.
Modstanderen i denne kamp er de skotske mestre fra Hibernian. Kampen spilles under lettere ekstreme vejrforhold med temperatur omkring 30 grader.

Når det går løs har Fortunaholdet allerede været på Cypern i 3 dage, så spillerne hr kunnet vænne sig til varmen. Det er et yderst motiveret Fortuna-hold, der stiller op mod skotterne.
Umiddelbart inden hold og stab tog afsted på rejsen til Middelhavet var det blevet til en 4-0-sejr over AGF i den hjemlige A-liga.
Ovenfor fortæller udvalgte spillere og cheftræner Lene Terp om at deltage i Champions League.

