Lørdag klokken 14 venter et spændende opgør på Nord Energi Arena i Hjørring, når Fortuna Hjørrings danske mestre og pokalvindere i damefodboldens A-Liga tager imod AGF.
– Efter to uafgjorte i sæsonens første kampe er vi mere end klar til at gå efter sæsonens første sejr. Optakten til kampen har været rigtig god. Vi har spillet en flot træningskamp mod Everton, hvor tempo, fight og kvalitet var helt i top, skriver Fortuna Hjørring.
I optaktsinterviewet ovenfor kan du høre både Janelle og cheftræner Lene Terp dele deres tanker og forventninger til lørdagens kamp. Du kan købe billetter til Fortuna Hjørrings hjemmekampe.
Fortuna Hjørrings spillede senest sæsonens anden 0-0 kamp hjemme mod FC Nordsjælland. Brøndby på udebane var den første.

Fortuna Hjørring byder velkommen til Caitlin St. Leger, der nu er en del af Fortuna-truppen. Den 22-årige midtbanespiller kommer fra USA og er klar til at bidrage med energi, kvalitet og fight på midtbanen. Vi glæder os til at se Caitlin i aktion i den grønne trøje. Velkommen til Hjørring, Caitlin!

Fortuna Hjørring har også fået tilgang af Tilde Johansson. Den 23-årige svenske back skifter til Fortuna Hjørring på en lejeaftale fra Växjö DFF.
– Vi ser frem til at få Tildes kvaliteter i spil og tilføje endnu mere styrke til truppen. Velkommen til Hjørring, Tilde!
Onsdag den 27. august skal Fortuna Hjørring på Cypern i en semifinale mod skotske Hibernian forsøge at kvalificere sig til flere kampe i Damernes Champions Leauqe.
Apollon LFC på Cypern er vært ved denne gruppens kampe og møder selv Young Boys fra Schweiz i den anden semifinale. Finale og kampen om tredjepladsen spilles lørdag den 30. august.
Fortuna Hjørrings næste turneringskamp er mod FC Midtjylland lørdag den 6. september klokken 15 på MCH Arena, Herning.

