Fortuna Hjørrings dygtige fodbolddamer spiller lørdag klokken 16 på Nord Energi Arena mod FC Nordsjælland i sæsonens anden runde.
Det bliver en kamp mellem de danske mestre og pokalvindere i sæsonen 2024/2025, Fortuna Hjørring, og sølv-vinderne i turneringen, FC Nordsjælland, som vandt mesterskabet året før.
Den nye sæson indledte Fortuna Hjørring med 0-0 på udebane mod de tidligere mestre Brøndby, og FC Nordsjælland knuste på hjemmebane oprykkerne FC Midtjylland med 5-1.
Lørdagens kamp er samtidig første hjemmekamp for Sarah Dyrhauge efter hendes tilbagevenden til Fortuna Hjørring, og alle er glade for, at hun er tilbage i den grønne trøje. Sara Dyrhauge var både anfører og topscorer for AGF indtil i år, og nu er hun atter klar på hjemmebanen.
Danmarks bedste damehold spiller i denne sæson i A Liga, hvor du kan følge kampe og resultater med videre her.
Lørdagens kamp på Nord Energi Arena vises på TV 2 Sport X fra klokken 15.30, og så kan den ses på stadion i Hjørring. Det er også muligt at købe sæsonkort til Fortuna Hjørrings hjemmekampe.


