Fortuna Hjørring og FFI Fodbold er stolte af at annoncere et nyt partnerskab med fokus på at løfte pigefodbolden i regionen.
Samarbejdet vil skabe et stærkere fællesskab mellem klubberne og forbedre træningskvaliteten for pigerne, hvilket giver dem de bedste forudsætninger for succes, både på og uden for banen.
– Gennem Den Tredje Træning og vores fokus-træninger, sikrer vi, at alle børn i lokalområdet får adgang til fodboldtræning i høj kvalitet, udtaler Mathias Bengtsson, som er ansvarlig for klubsamarbejde i Fortuna.
Stort tillykke til FFI Fodbold med titlen som ny Fortuna+ klub.
Foto: Fortuna.