Fortuna er klar til at følge op på god sæsonstart, når det på søndag kl.15 går løs på Nord Energi Arena i Hjørring.
Med en 3-0-sejr ude over Brøndby i sæsonens første kamp i Gjensidige Kvindeliga er der skabt optimisme i Fortuna, hvor man også er fuldstændig klar over, at det er alt for tidligt at begynde at snakke om endelig placering.
Der vil hele vejen igennem – fra kamp til kamp – blive fokuseret på den forestående opgave.
Det er også tilfældet, når B93 nu kommer på besøg på Nord Energi Arena.
Det ny-oprykkede københavnske hold havde en meget vanskelig sæsonstart, hvor der var besøg fra HB Køge på Østerbro Stadion.
Resultatet blev et nederlag på 0-3.
Mens B93 vil kæmpe for igen at komme op at stå, skal Fortuna ud i kampen for at komme videre ad rette spor.
– Selv om B93 er oprykkere har vi rimeligt kendskab til holdet. Vi så dem et par gang i Aalborg i foråret, og vores keepertræner, Frank Petersen, er kommet til Fortuna fra en stilling som sportschef i B93, så jeg mener, at vi har al mulig grund til at føle os godt rusten til opgøret, sige cheftræner Lene Terp.
Cheftræneren oplevede seneste sæson som et snævert forløb blandt alle holdene. Nu vurderer hun, at der bliver en større slip mellem top og nederste del, og det bliver en stor opgave, at placere sig i blandt de 4-6 bedste hold.
– Jeg synes, at vi er godt forberedt til ligaens grundspil, efter at truppen er blevet lettere justeret. Vi har en solid grundstamme, og så er der kommet et par nye, unge til, slutter Lene Terp.
Der kan købes billet til kampen HER!