– Det er et halt andet Brøndby-hold end det vi vandt 3-0 over to måneder siden. Brøndby havde lige skiftet trænere, mistet nogle spiller og skulle arbejde nye ind på holdet. Der er sket nu, og så er det altså et andet Brøndby-hold, der kommer op til os på søndag, sige Fortunas cheftræner Lene Terp forud for det spændende opgør i Gjensidige Kvindeliga.
Det er ligaens nr. to Fortuna og nr. tre Brøndby, der søndag kl. 13 sættes i gang på Nordenergi Arena i Hjørring.
Og der ydes en indsats for at gøre dagens opgør ekstra festligt.
Allerede kl. 11 åbner en ekstra stor fan zone med masser af aktiviteter og konkurrencer i hallen på Nordenergi Arena.
Fortuna har inviteret alle samarbejdsklubber til at deltage.
Når fan zonen er rygende varm, bliver det tid til at komme på lægterne og opleve fodbold af højeste kvalitet.
Fortuna er kommet særdeles godt fra start, og er ubesejret i grundspillet. To uafgjort – mod OB og HB Køge – betyder dog, at der mangler fire points for at fortrænge FC Nordsjælland fra ligaens top. Sjællænderne har kun nederlaget til Fortuna, der tæller negativt i tabellen Brøndby har arbejdet sig ind i spillet efter en lidt tilfældig start og ligger nu 6 points efter Fortuna.
Resultatet af søndagens kamp er af enorm betydning. Brøndby vil opad, og Fortuna vel bevare topplaceringen.-Vi ved at Brøndby er gode og motiverede, men vi koncentrerer os først og fremmest om det vi selv ønsker at levere, lyder det samstemmende fra Lene Terp og Fortunas amerikanske Kaitlyn Parcell.