To af Fortunas elitespillere – Janelle Cordia og Joy Omewa havde et par travle timer på Hjørringmessen lørdag eftermiddag. De to spillere var med på messe i Nord Energi Fibernets Stand.
På den måde leverede spillerne opbakning til en af Fortuna og Dana Cups meget gode samarbejdspartnere. Nord Energi Fibernet og moderselskabet Nord Energi har gennem de seneste år været på mærkerne året igennem, når skal ske noget i såvel klubben Fortuna som i forbindelse med den årlige ugelange internationale ungdomsfodboldturnering Dana Cup.
Her i weekenden har Fortuna så mulighed for – på en god måde – at sige tak for samarbejdet.
Lørdag var det altså Fortunas topscorer Joy Omewa og den yderst rutinerede Janelle Cordia, der sørgede for glødende autografpenne.
Når det gå løs igen søndag fra kl. 13 til 15 er Janelle Cordia Cordia igen på banen og hjørringspilleren, stortalentet Ida Sort kommer ind og sørger for, at gæsterne på Nord Energi Fiber Nets stand kan sikre sig friske autografer.
Link til relateret artikel