I år har Statens Naturhistoriske Museum igangsat en event, der hedder Fossilernes Dag, som en del af det landsdækkende projekt Danmark Udforsker Fossiler.
I denne forbindelse holder Vendsyssel Stenklub et arrangement ved Hirtshals Fyr med fokus på Hirtshalsblokke og kridtfossiler.
Arrangementet er primært målrettet børn og nybegyndere, hvor vi blandt andet ser på søpindsvin, forstenet træ, molerets fossiler og en gennemgang af de særlige Hirtshalsblokke fra Yngre Jura, som kan findes netop her på stranden ved Fyret.
Har du selv fossiler, som du er i tvivl om, tag dem med og I kan få hjælp til måske at få dem bestemt. Bring også nogle af de fund, som I er særlig glade for og vil gerne vise frem.
Hvis der er interesse kan der eventuelt være tid til en strandtur ved Fyret for at kigge efter Hirtshalsblokke.
Der er forstenede søpindsvin for børn og andre interesserede til at tage med hjem.
Lørdag den 16. september, kl. 13:00 – 16:00. i madpakkerummet ved Hirtshals Fyr.
Alle er velkommen.


