Torsdag i efterårsferien, altså den 19. oktober kl. 11.30, kan børnefamilier få en smagsprøve på Skoletjenestens nye forløb Fotosjov på Vendsyssel Historiske Museum.
Tovholderne laver nemlig små aktiviteter, der lærer børnene om fotografiets historie. De håndkolorerer for eksempel sort/hvide fotos, matcher kopier af glaspladenegativer med et printet positiv, spiller vendespil med historiske fotos eller får taget et portrætfoto med et gammeldags polaroidkamera.
Aktiviteterne finder sted i udstillingen I skyggen, der handler om de første kvindelige fotografer i Danmark.
Fotograf Carl Hansen.